Vi søger løbende nye kolleger til vores team – både dig med erfaring og dig, der er klar til at lære faget. Vi ansætter blandt andet maskinførere, rørlæggere og arbejdsmænd til opgaver inden for kloakering, jord- og betonarbejde, belægning, strømpeforing og byggemodning.
Hos os kommer du tæt på opgaverne og får en hverdag, hvor der er kort fra aftale til handling. Du får kolleger, der hjælper hinanden, og en ledelse, der prioriterer ordnede forhold og godt grej. Vi tror på, at det er nemmere at gøre et godt stykke arbejde, når man har det rigtige udstyr og en holdspiller ved siden af sig.
Du behøver ikke have brancheerfaring – vi oplærer dig gerne, hvis du har viljen til at lære. Gennem vores interne programmer, som fx RR Academy, kan du løbende udvikle dig og få nye kompetencer.
Vi tilbyder fast arbejde, firmabil, pension, en varieret hverdag og gode kolleger. Vi har også plads til dig, der gerne vil udvikle dig fagligt og tage mere ansvar med tiden.
Det vigtigste for os er din indstilling. Vi forventer, at du møder til tiden, har kørekort og har lyst til at være en del af et team, hvor man hjælper hinanden og gør sig umage – hver dag.
Interesseret? Så kontakt René på 22 41 10 22 eller skriv til rene@rr-entreprenor.dk – vi glæder os til at høre fra dig.
Kontakt os i dag for en indledende snak om, hvordan vi kan hjælpe med dine bygge- og anlægsprojekter.
© 2025 RR-Entreprenør – Designet af Aveo web&marketing